×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 4. juni 2019, Kl. 19:30 til kl. 21:00

Koncert med Thisted Drenge- og Mandskor

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor har eksisteret siden 1982 og har under korets tidligere leder, Preben Nørgaard Christensen, med tiden udviklet sig til et af Danmarks bedste drenge-mandskor med et fornemt internationalt ry. Ud over sit virke med højmesser året rundt og jævnlige koncerter i Thisted kirke er koret meget efterspurgt og giver omkring 25-30 koncerter årligt i ind- og udland. Invitationer har bragt koret vidt omkring på adskillige koncertturneer i Europa, Australien og fire turneer i USA (senest sommeren 2017), alle arrangeret i samarbejde med danske ambassader og generalkonsulater i Europa, Australien og USA. I efteråret 2019 rejser koret til England, hvor det giver koncerter i blandt andet flere store kirker i London, i King’s College Capel og Gloucester Cathedral.

Ved siden af arbejdet ved Thisted kirke er koret også en ofte brugt samarbejdspartner med Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus med 2 -4 årlige produktioner. Ligeledes optræder koret også i radio og fjernsyn. Således var Thisted kirke rammen om de fleste DR-gudstjenester december 2017.

Koret har tæt samarbejde med både Thy Sangskole og Thisted Musikskole om sang- og hørelæreundervisning for at give sangerne de bedst mulige betingelser for at indfri de krav, der stilles til at synge i et af Danmarks elitekor.

Korets leder siden 2015 er organist og kantor Niels Granvig.

Programmet vil indeholde danske og svenske sommersange og engelsk kormusik.

Entré: 100,- kr.
Billetter kan bestilles ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 9882 0713 eller mail:
kirkekontoret@broenderslevkirke.dk .
Betaling kan foretages med Mobilepay 78392 –
HUSK at skrive som tekst: ”Koncert 4. juni”.
 

Resterende billetter sælges ved indgangen

Medvirkende
Thisted Drenge- og Mandskor
Sted
Brønderslev Kirke, Bredgade 102, 9700 Brønderslev
Pris
100,- kr.