×

Advarselsmeddelelse

  • This event has already taken place.
Torsdag d. 6. juni 2019, Kl. 17:00 til kl. 19:00

Teaterkoncert med Tante Andante  - og efterfølgende aftensmad i Sognegården

I tråd med Gud og Guf konceptet, som har været brugt i Brønderslev gennem mange år, inviteres til en lille times fortælling/teater i kirkerummet. TEMAET er PINSE.
Herefter er alle inviteret med til at spise aftensmad i Sognegården.

Målgruppen for aftenen er familier med børn i alderen 2-10 år – men alle er velkommen og vil kunne få en god aften med noget for både syns-, høre- og smagssanserne.

Hvem er Tante Andante? Tante Andantes Hus i Lemvig er et børne- og familiehus, hvor formålet er at udvikle og formidle kultur og undervisning af, med og til børn. Det er et musisk hus, hvor man kan komme og lege, være, forundres og lære. Vi benytter os af musisk-kreative elementer som sang, musik, kunst, drama, lyrik og bevægelse. 

Ideen er skabt af lærer og cand.phil. i musik, Benedicte Riis, som har brugt nordisk børnelitteraturs store forfattere Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og Thorbjørn Egner som sine primære litterære inspiratorer. Hun har derfra lavet musik, leg, rum og læring og altså et Tante Andante Hus. Ønsket er at invitere børn og voksne ind i dette univers, så de kommer glade, klogere, inspirerede og lidt tossede ud igen.

Efter Tante Andantes forestilling er der nem og lækker aftensmad til alle. 

PRIS: 10,- kr./børn og 20,- kr./voksne



Medvirkende
Tante Andante
Sted
Brønderslev Kirke og sognegård, Bredgade 102
Pris
10,- kr. for børn og 20,- kr. for voksne