Sogneindsamling i Brønderslev

Gitte Lykke Andersen har skrevet følgende besked:
På grund af 75 indsamlere (i alle aldre), mange frivillige kræfter og fantastiske sognebørn, kan vi i dag overrække Folkekirkens Nødhjælp 24.232,75 kr. til hjælp til verdens fattigste.
1000, 1000 - tak til jer alle 

 

Søndag d. 10. marts 2019 deltager Brønderslev sogn igen i årets Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp.

Indsamlingsleder Gitte Lykke Andersen vil sammen med en flok frivillige være klar i Sognegården til uddeling af ruter. Det foregår fra kl. 10.00.

I Sognegården er der dagen igennem forfriskninger til indsamlerne - så mød endelig op smiley.
Du kan også tilmelde dig på forhånd til Gitte Lykke Andersen på: gila@km.dk .

 

Klik på billedet nedenfor og læs mere om indsamlingen.

Vær med til at give håb til mennesker i nød

Det er svært at se væk, når klimaforandringer, krig og ulighed driver millioner af mennesker ud i sult, flugt og nød.

For vi kan faktisk hjælpe. Når du samler ind ved dørene, giver det fremtidsmuligheder og håb til dem, der modtager hjælpen. 

De penge, du samler ind ved Folkekirkens Nødhjælps indsamling, går både til akutte katastrofer og langvarige, bæredygtige projekter. Men også til vores arbejde med menneskerettigheder, minerydning og ekstrem ulighed.  

Du skal regne med at bruge to til tre timer på en rute, når du samler ind søndag den 10. marts.

Fem gode grunde til at samle ind

  • Du giver håb til mennesker i dyb nød
  • Du udfører et konkret stykke frivilligt arbejde på kort tid
  • Det pynter på dit CV og din selvfølelse
  • Du udvider dit netværk
  • Det er en god dag – for man bliver glad af at give

Motto: Vi tror på et liv før døden

Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde her: https://www.noedhjaelp.dk/det-goer-vi/om-os

 

Sogneindsamling i Brønderslev 2018

søndag d. 11. marts

RESULTAT AF INDSAMLINGEN:   26.101,00 kr smiley

Indsamlingsleder Gitte Lykke Andersen retter en KÆMPE TAK til alle indsamlerne og de frivillige, som sørgede for mad, optælling af penge, musik m.m.