Praktisk info

Information til præster:
Ved bisættelser: 
Da der ved flere efterfølgende handlinger kan være logistiske problemer ved kirken, er det hensigstmæssigt, at følget følger rustvognen på vej mod Kirkevej. Dette giver mulighed for, at der kan gøres klar til næste handling.

Ved begravelser: 
En repræsentant fra kirkegården går foran og viser vej til gravstedet.
Brønderslev Kirkegård er i besiddelse af en nedsænker til kisten. Denne bruges, hvis de efterladte ønsker dette. 

Bedeslag:
Det er kutyme at bedeslagene falder efter jordpåkastelsen.

Information til bedemænd:
I forbindelse med en handling fra Gl. Kirke vil vi gerne have følgende oplysninger: 

    • Skal kisten sættes op i kirken eller ønsker de pårørende at bære den op.
    • Skal vi tage kortene af blomsterne eller skal de lægges med ud på gravstedet?
    • Skal der anvendes et eksisterende gravsted, og i så fald skal gravstedsbrevet indleveres eller gravstdet skal udpegninges.
    • I tilfælde af jordbegravelse ønsker de pårørende at anvende nedsænker til kisten?
    • Skal kistepynten tages af kisten? Kutymen er at kistepynten ikke tages af.

Information til Blomsterhandlere om handlinger i Brønderslev Gl. Kirke:
Der bliver åbnet for kirken én time før en handling i kirken i weekenden for aflevering af begravelsesblomster. Levering sker via flisegang fra Kirkevej (evt. Bredgade). Indgangen fra Knudsgade er ikke brugbar for køretøjer.
Er der flere handlinger efter hinanden bedes man være opmærksom på, hvor følget bevæger sig hen før man kører ind.  Ved bisættelser går følget mod Kirkevej, og denne er dermed spærret. Alternativt kan der køres ind af Bredgade, eller man kan komme tidligt og køre af Kirkevej og ned mod Bredgade, og holde i venteposition.

Begravelsesblomsterne kan først bringes ind i kirken efter at kisten til efterfølgende handling er placeret. 
Der forefindes vaser til alteret, som kan anvendes, hvis pårørende har bestilt buketter. 
Der er mulighed for pårørende at bestille blomster til bænkerækkerne. Der er i alt 32 bænke – heraf 22 fra indgang mod alteret. De resterende 10 er bag indgangen mod orglet. Vaserne har diameter på 10 mm og blomsterne kan maksimalt være 18 cm lange. 

Information til Stenhuggere:
Vær opmærksom på at der finde regler for gravminderne på de enkelte gravstedstyper. Du kan finde information om de forskellige regler for gravminderne her.  

Der gøres opmærksom på, at der ikke må anvendes køretøjer på græs-områder på kirkegården. Desuden må der på den sydlige del af kirkegården (syd for Knudsgade) kun køres på flisegangen fra Kirkevej og flisegangen fra Bredgade.