100-års jubilæum i Brønderslev kirke - program LØRDAG
Program lørdag d. 2. april
Kl. 09.30: Flaghejsning med sang
Herefter er der kaffe og rundstykker - og klargøring til formiddagens aktiviteter.
Kl. 10.00: Kirken i bevægelse
Formiddagen sætter fokus på bevægelse - sådan rent fysisk. I overført betydning giver det dog også mening, da Brønderslev kirke gennem sine 100 år har gennemgået en del forandringer - eller tilpasninger. Skiftende menighedsråd har altså bevæget sig og fulgt med tiden og de behov, som udvikling i det omkringliggende samfund har givet.
Formiddagen giver mulighed for at deltage i følgende:
- Løb: Brønderslev Løbeklub har lavet ruter af forskellig længde med start og slut ved kirken
- Cykling: Brønderslev Cykleklub sender deltagerne afsted på en tur med start og slut ved kirken
- Vandring: Pilgrimsvandring tilrettelagt af Jacob Hvid Mikkelsen og Michael Peter Hansen
Kl. 12.00 er der gullaschsuppe m. brød til alle deltagere
Kl. 12.00-13.45: Mulighed for rapelling fra kirkens tårn
Lars Daugberg fra Friluftsvejlederen.dk kommer og rigger sit grej til, så det bliver muligt at gå en tur ned af kirketårnet.
For 10 år siden havde medarbejderne ved kirke og kirkegård et personalearrangement, hvor de også prøvede kræfter med rapelling.
Se en video fra oplevelsen dengang her.
Fra 12.00 til 15.00
vil der være udstilling om Flyverhjemmeværnet. Der vil være medlemmer tilstede, som vil fortælle og vise, hvad deres arbejde går ud på. En film om arbejdet vil også kunne ses.
Kl. 14.00: AFLYST - AFLYST Koncert med Flyverhjemmeværnets Musikkorps - AFLYST
På grund af sygdom blandt mange af musikkorpsets medlemmer er koncerten desværre aflyst
Vi håber at kunne lave en koncert med Flyverhjemmeværnets Musikkorps senere på året.