Efter ar have været lukket siden starten af maj 2018 er Brønderslev kirke og sognegård nu igen næsten klar til at blive taget i brug.

Genindvielsen sker søndag d. 2. juni med festgudstjeneste i Brønderslev kirke og efterfølgende reception i Sognegården.

Program for søndag d. 2. juni:

  • Kl. 10.30  Festgudstjeneste m. deltagelse af biskop Henning Toft Bro
                     Procession m. kirkens præster og frivillige, som bærer lysestager, alterbøger, dåbsfad m.m.
                     ind i kirken igen.
                     Opførelse af nykomponeret korværk v/ kirkens kor og organister
                     Afsyngelse af ny salme/sang skrevet til dagen af Jens Rosendal og Jens Nielsen

     
  • Kl. 12.30   Reception i Sognegården - med mulighed for at sidde i og bese alle lokaler
                      Frokostbuffet anrettet i Café Møllehave
                      Mulighed for at overbringe hilsener 
                      Evt. fællessang

     
  • Kl. 14.30   Kaffe- og kagebord

 

Genåbnings-festuge

I hele ugen derefter er der planlagt et spændende og varieret program med noget for alle aldre og interesser. Programmet kan ses her:

  • Mandag d. 3. juni kl. 18.00 - 21.30 i Sognegården
    Mad med Mere + foredrag

    18.00:  Fællesspisning - stegt flæsk og persillesovs
    19.00:  Pause
    19.30:  Foredrag med Nis Boesdal: "Bibelens gode fortællinger".
                Nis Boesdal er kendt af mange som programmedarbejder ved DR, hvor han stod for programmer
                "Hvem, hvad og hvor i Danmark" samt "Danmarksmester"
    21.30:  Afrunding - og tak for i aften
     
  • Tirsdag d. 4. juni kl. 19.30 i Brønderslev kirke
    Koncert med Thisted Drenge- og Mandskor

    Koret, der er kendt som ét af Danmarks bedste drenge- og mandskor, har givet et utal af koncerter i både ind- og udland. Koret ledes af organist og kantor ved Thisted Kirke - Nils Granvig.
    Programmet vil indeholde danske og svenske sommersange og engelsk kormusik.
    Entré: 100,- kr. 
    Billetter kan bestilles/købes ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 9882 0713 - eller via mobilepay 78392.
    HUSK af skrive Koncert 4. juni som tekst.
     
  • Onsdag d. 5. juni kl. 19.30 i Sognegården
    "Salmeskabet" v/ kunstner Anne Marie Johansen og kirkemusiker Henrik Strøm - begge fra Frederikshavn

    Salmeskabet er mødested for salmesang og billedkunst. Det er en rejse udi salmebogens billedlige univers.

    Skabet er fyldt med skuffer, låger, hylder og små billeder. Salmer og salmedigtere bliver præsenteret i ord og i illustrationer.

    Ideen er at vi skal synge sammen! Sammen synger vi os ind i salmebogen ud fra temaet ”Pinse”.

    Pris: 20,- kr. incl. kaffe undervejs i programmet.
     

  • Torsdag d. 6. juni kl. 17.00 i Brønderslev kirke
    Teaterkoncert med Tante Andante
    Denne aften er målrettet familier med børn i alderen 2-10 år - og er tilrettelagt efter konceptet fra Gud og Guf.

    Tante Andante er et hus beliggende i Lemvig - ejet af KFUM og KFUK. Huset har til formål at udvikle og formidle kultur og undervisning af, med og til børn.
    Tante Andante har en musik- og teatertrup, som tager ud og spiller i kirker, på skoler m.m. Temaet for deres optræden i Brønderslev kirke er "Pinse"
    Efter en time med noget for øjne og ører er der mulighed for at spise let og lækker aftensmad i Sognegården.
    Pris: 10,- kr. for børn og 20,- kr. for voksne.
     

  • Fredag d. 7. juni kl. 19.00 i Brønderslev Kirke
    Rockgudstjeneste v/ Kristian Brogaard og musikere
    Med musik og sange af kunstneren Johnny Cash har Kristian Brogaard tilrettelagt en gudstjeneste med et andet musikalsk udtryk, end vi normalt møder i kirken.
    Musikerne er semiprofessionelle og leverer musik af høj kvalitet.
    Ofte inddrages deltagerne i gudstjenesten, f.eks. ved at skrive små bønner på SMS.

    Efter gudstjenesten serveres snacks og sodavand på kirketorvet og i Café Møllehave.
     

  • Lørdag d. 8. juni kl. 16.00 i Brønderslev Kirke
    Solokoncert med Thomas Buttenschøn
     

    Den anmelder roste og folkekære sanger og sangskriver Thomas Buttenschøn pakker tasken og drager ud i det ganske land med sit seneste show “Tilbage På Dansk”.
    Buttenschøn udgiver i foråret 2019 sit første officielle dansksprogede album siden “Vinden Der Blæser” som udkom i 2011.
    På albummet tager Thomas os med tilbage i tiden. Han synger om tunge emner, som sin mors død, faderens alkohol forbrug, og forholdet til sine børn, som han nu kun ser på deltid.


    Det hele kan, på papiret godt se en smule trist ud, men på “Tilbage På Dansk” tournéen, bliver al melankolien holdt i hånden af den varmeste humor. Og netop det komiske og det alvorlige, danser den smukkeste pardans gennem hele showet. Der må grines, og der må grædes. Og til tider bliver det så tragikomisk, at der må grædes af grin.

    Entré: 125,- kr.
    Billetter kan bestilles og købes ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 9882 0713. Det er muligt at betale via Mobilepay 78392. HUSK at skrive tekst:"Koncert d. 8. juni".