Menighedsrådsvalg 2024

I september 2024 skal der vælges nye medlemmer til alle landets menighedsråd. Det gælder også i Brønderslev, hvor der skal vælges 15 medlemmer til menighedsrådet.

 

Det foregår ved valgforsamling tirsdag d. 17. september kl. 19.00 i Brønderslev kirke.

Dørene åbnes kl. 18.00

 

Det nye menighedsråd træder i funktion første søndag i advent

 

Fakta om menighedsrådsvalget 2024

Vlaget foregår ved Valgforsamlinger over hele landet d. 17. september.
I Brønderslev foregår det i Brønderslev kirke kl. 19.00 (dørene åbner kl. 18.00).

Hvem kan stemme og stille op?
For at kunne stemme eller lade sig opstille skal man være medlem af folkekirken, og på aftenen skal deltagere fremvise gyldig legitimation for at få udleveret en valgmappe med forskelligt materiale.

Vil du være med til at vælge dit nye menighedsråd?
Kom til menighedsrådsvalg, hør hvad det nuværende menighedsråd ønsker for kirken de næste 4 år og stem på de kandidater, du ønsker, skal sidde i menighedsrådet.

At sidde i menighedsrådet er spændende. Menighedsrådet har ansvar for sognets økonomi, ansættelse af personale, ledelse af medarbejdere, vedligeholdelse af kirkebygninger, kirkegården og kirkelige arrangementer – for at nævne nogle af de vigtigste.

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse, og d. 17. september kan du være med til at vælge, hvem der skal sidde i dit lokale menighedsråd de næste 4 år.

Hvilke opgaver varetager menighedsrådet?
Menighedsrådets arbejde er organiseret på forskellig vis. Der skal vælges personer til enkeltmandsposter som formand og næstformand, kasserer, kontaktperson, kirkeværge og bygningskyndig.

Derudover skal der nedsættes lovpligtige udvalg. Det gælder kirke- og kirkegårdsudvalg samt valgudvalg. Præstegårdenes drift varetages af et fælles udvalg under Brønderslev Provsti.

De kirkelige aktiviteter og tilbud varetages af arbejdsgrupperne:

·         Børn, Unge og Familier (BUF-gruppen)

·         Aktiviteter og tilbud for Voksne (AKV-gruppen)

·         Musikgruppen

·         Menighedsplejen (diakoni)

·         Kommunikation

Hvordan stiller du op?
Du skal være medlem af folkekirken i Brønderslev sogn, og så skal du senest på aftenen aflevere en samtykke erklæring - find den her.

 

Valgforsamling 17. september kl. 19.00

Der skal denne aften vælges 15 medlemmer til menighedsrådet i Brønderslev sogn. Valget forløber efter en fast dagsorden. 
Først er der orientering om menighedsrådets arbejde og opgaver, og dernæst opstilling og præsentation af kandidaterne.

Mens der tælles stemmer op, er der kaffe og forfrisknning i Sognegården.

Herefter skal der vælges stedfortrædere, inden der til slut orienteres kort om mulighed for at indlevere alternative opstillingslister.

Mød op og brug din stemme - dørene åbner kl. 18.00.